LÆGEVAGTEN I REGION SJÆLLAND

 

Lægevagten Region Sjælland kontaktes på telefonnummer 1818

Al kontakt til lægevagten, skal være telefonisk.
Åbningstider: alle hverdage fra kl. 16.00 - 08.00 og lørdag, søn- og helligdage hele døgnet.

Lægevagten er til uopsættelige helbredsproblemer, dvs der kan ikke ske receptfornyelser eller vurderinger af problemer som kan vente til egen læges åbningstid. Der udskrives ikke morfin og lignende i Lægevagten.

Ved brystsmerter, tegn på blodprop som lammelser, talebesvær og bevidsthedstab skal der ringes 112.


 Der er tre muligheder i lægevagten:

  • Telefonisk rådgivning
    Når du ringer til lægevagten kommer du direkte igennem til lægen, som vil bede om dit personnummer. Herefter vil lægen bede dig fortælle om dine symptomer. Ved mistanke om infektion er det vigtigt at du har målt din temperatur.
    Lægen afgør om den telefoniske kontakt er tilstrækkelig eller om du bør undersøges i en af lægevagtens konsultationer.
  • Konsultation
    Hvis lægen skønner, at du bør undersøges, vil du blive henvist til en af lægevagtens konsultationer.
  • I særlige nødstilfælde kan lægen vurdere, at et sygebesøg er nødvendigt. Det sker i de tilfælde, hvor din sygdom, alder eller andet gør det nødvendigt.
    Man kan ikke forlange et sygebesøg fra lægevagten

Region Hovedstaden: bor eller opholder du dig i Region Hovedstaden ( eks Hedehusene) skal du kontakte tlf 1813